Metode og kilder
I dette afsnit præsenteres de metoder som denne publikation er udarbejdet ud fra, samt de kilder, der er brugt.
Indsamlingen af udenrigshandelsstatistiske oplysninger varetages af Grønlands Selvstyrets Toldfunktion beliggende i Aalborg. Dette fremgår af nedenstående oplysninger:
Grønlands import:
1. Fra det danske udførselssystem trækkes oplysninger om Danmarks eksport til Grønland.
2. Grønlands Selvstyrets Toldfunktion indsamler oplysninger om Grønlands import fra andre lande via Danmark i de tilfælde, hvor der ikke afgives fuldstændige eksportoplysninger i Danmark (transit for udenlandsk, herunder grønlandsk regning).
Grønlands eksport:
1. Grønlands Selvstyrets Toldfunktion indsamler oplysninger om al eksport til varemodtagere i andre lande end Danmark, samt om eksport med skib til varemodtagere i Danmark af de vigtigste grønlandske produkter. Det drejer sig om varer henhørende under Toldtariffens kapitler: 2, 3, 5, 15, 22, 23, 25, 26, 41, 43 og 51.
2. Oplysninger om eksport til danske varemodtagere trækkes fra det danske import-system, som Grønlands Selvstyrets Toldfunktion ikke indsamler oplysninger om.
Danmarks Statistik fremsender de detaljerede opgørelser om Udenrigshandel til Grønlands Statistik, der på baggrund heraf udarbejder nærværende statistik. Udenrigshandel udarbejdes ud fra samme principper som anvendes ved Danmarks Statistik.
Im- og eksport af skibe og fly:
Import og eksport af skibe og fly registreres ofte først ved Grønlands Statistiks gennemgang af de enkelte virksomheders regnskaber i forbindelse med udgivelse af regnskabsstatistikken. Regnskabsstatistikken for 2017 udkom 15. marts 2019. I nærværende publikation er der tilføjet oplysninger om handel med skibe og fly i 2017, som ikke har været medtaget i tidligere udgivelser om udenrigshandel og i nationalregnskab 2017. Eventuelle supplerende oplysninger om import og eksport af skibe og fly i 2018 tilføjes i senere udgivelser om udenrigshandel efterhånden som de bliver registeret i Grønlands Statistik.
For nærmere oplysninger om opgørelsesmåder mv. henvises til publikationen Udenrigshandel og Betalingsbalance – Kilder og metoder 2018 fra Danmarks Statistik.
Varegruppering
Udenrigshandelsstatistikken opgøres på grundlag af vareopdelingen i EU’s Kombinerede Nomenklatur (KN). Ved offentliggørelser anvendes desuden varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC). Derudover grupperes importen efter anvendelse opdelt efter FN’s Broad Economic Categories (BEC), mens eksporten grupperes efter produktionsgrene (KONJ), der er defineret på grundlag af SITC.
Ved anvendelse af SITC-nomenklatur grupperes varer efter forarbejdningsgrad, herunder råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Den første udgave af SITC er fra 1950. Den seneste revision (SITC, Rev.4) blev foretaget i 2007. En vares forarbejdningsgrad er bestemmende for, hvorledes denne vare placeres i den hierarkiske klassifikation.
Ud over EU’s kombinerede nomenklatur (KN) og SITC-nomenklaturen er importen inddelt efter anvendelse, som med visse undtagelser er baseret på BEC-nomenklaturen. Den første udgave af BEC blev udarbejdet i 1971. Den seneste revision (BEC, Rev. 2) blev fortaget i 1986.
BEC klassificerer importen inden for syv anvendelsesområder og under hver af disse et antal varegrupper. BEC er baseret på SITC-nomenklaturen, hvilket vil sige at varenumre med samme SITC-nummer som hovedregel også kan henføres til samme anvendelseskategori i BEC-nomenklaturen.
Ved anvendelse af KONJ opdeles eksporten efter produktionsgrene. KONJ omfatter 8 hovedgrupper og under hver af disse et vist antal varegrupper. Det bemærkes at KONJ som BEC er defineret på grundlag af SITC nomenklaturen.
Opgørelsesprincipper for transport
Import og eksport er opgjort på to forskellige måder, CIF og FOB. Disse begreber dækker forskellige krav om afholdelse af visse omkostninger i forbindelse med transporten af en vare, hvilket fremgår af nedenstående:
Værdien af udenrigshandlen offentliggøres som den såkaldte statistiske værdi. For importens vedkommende er det værdien af varen ved den grønlandske grænse eller havn inklusiv de tjenesteomkostninger, der er forbundet med leveringen af varen frem til den grønlandske grænse, fx transportomkostninger og forsikring. Denne værdi kaldes for cif værdi (cost, insurance and freight).
For eksportens vedkommende er det ligeledes værdien af varen ved det grønlandske udførselssted inklusiv de omkostninger, der er forbundet med at transportere varen fra eksportøren til udførelsesstedet på den grønlandske grænse eller havn. Denne værdi kaldes for fob værdi (free on board).
Beregning af eksportværdi for visse fiskearter
Fangstmængde for lodder, sild, makrel og hvilling er indhentet fra fiskerilicenskontroller.
Der er i 2018 registreret fangst af følgende arter, som ikke optræder i kildedata og som derfor er blevet tilføjet:
Oversigt 5. Tilføjelse til kildedata, eksport 2018
|
Art |
Fartøjsnationalitet |
Mængde (ton) |
Kilopris |
|
Makrel |
Grønland ............................................ |
38.538 |
7,14 |
|
|
Udenlandsk .......................................... |
25.228 |
1,50 |
|
Hvilling |
Grønland ............................................ |
23.452 |
1,81 |
|
|
Udenlandsk .......................................... |
- |
- |
For at bestemme eksportdestinationen, benyttes det pågældende fartøjs registreringsland.
Sammenligning med opgørelse af udenrigshandlen i nationalregnskabet
Grønlands Statistik er fra Nationalregnskab 2016 overgået til at følge de nye internationale retningslinjer i ”System of National Accounts 2008” (SNA 2008). Revisionen af eksporten i nationalregnskabet betyder, at der er væsentlige forskelle i opgørelsen af værdien af udenrigshandelen i nærværende udgivelse og de tilsvarende opgørelser af varehandlen i nationalregnskabet. Den væsentligste årsag til forskellen er, at princippet for indregning af, hvornår en vare skal registreres som eksport i nationalregnskabet, er skiftet fra at være indregning, når varen forlader landet, til at være indregning, når varen skifter ejer.
De grønlandske eksportører har hidtil ikke prissat fiskeprodukter på samme måde, når produkterne passerer landegrænsen. Det er denne eksportværdi, der indberettes til Grønlands Selvstyres toldfunktion i Ålborg og som offentliggøres som eksportværdi i udenrigshandelsstatistikken. Baggrunden for den forskellige prissætning er, at nogle af eksportørerne har lagre i Danmark, som varerne flyttes til uden at skifte ejer. I disse tilfælde udarbejdes en faktura, som indsendes til toldvæsenet, hvor der anvendes en skønnet pris ved passagen af den grønlandske grænse. Når eksportørerne senere sælger produkter ud af deres lager i Danmark, indberettes salgsværdien af produkterne til Skattestyrelsen i Grønland. Det er denne indberetning til Skattestyrelsen i Grønland, som er grundlaget for beregningen af afgift.
I nationalregnskabets ny opgørelse af eksporten er eksportpriserne opjusteret kraftigt, da priserne ved ejerskiftet anvendes, fremfor de priser som indberettes til toldfunktionen i Aalborg. Til revision af eksportværdien er brugt de priser, som er blevet indberettet til Skattestyrelsen i Grønland suppleret med de priser, som er blevet indberettet til Grønlands Statistiks fiskeprisindeks.
I oversigt 6 kan ses udviklingen i eksportværdier for rejer, hellefisk og torsk opgjort efter principperne i henholdsvis udgivelsen om udenrigshandel (landegrænse) og i nationalregnskabet (ejerskifte). Af oversigten kan det ses, at værdierne ligger højere i nationalregnskabet, men at ændringen i værdierne dog følger samme tendens gennem perioden.
Oversigt 6. Opgørelse af eksportværdien af rejer, hellefisk og torsk, 2003-2017
Revisionen af nationalregnskabet har medført en forøgelse af fiskerieksporten pr. år på mellem 364 mio.kr. og 1.596 mio. kr. i perioden 2003 til 2017. Specielt i perioden 2012 til 2017 har opjusteringen været markant højere end resten af perioden, hvilket har baggrund i prisudviklingen på rejer og hellefisk.
Opgørelsesmetoden for udenrigshandelen påvirker ikke den reale økonomi i Grønland. I den kommende grønlandske betalingsbalance opgøres eksportværdien som i nationalregnskabet. Når eksportværdien opgøres ved brug af priserne ved ejerskifte i stedet for, når varen forlader landet, forøges værdien af eksporten af varer og tjenester, men der sker samtidig en tilsvarende nedgang i værdien af overførsler fra udlandet.
Ændringen i retningslinjerne ved opgørelse af nationalregnskabet har også medført revision af importen af bygge- og anlægstjenester i nationalregnskabet. De væsentligste ændringer af importen vedrører import af anlægsarbejder, der efter den tidligere manual blev betragtet som grønlandsk produktion. Disse anlæg – typisk inden for vandkraft- og teleanlæg – indgår nu i nationalregnskabet som importerede anlæg, mens byggematerialer, som de udenlandske virksomheder har benyttet ved produktionen af de pågældende anlæg, er fjernet fra importen af varer i nationalregnskabet.
Grønlands Statistik har været i dialog med de største fiskerieksportører om de skøn for eksportværdier, der indberettes til Grønlands Selvstyres toldfunktion i Aalborg. Det medfører, at de skøn for eksportværdier, der indberettes til toldfunktionen i Aalborg, fra januar 2019 vil ligge tættere på værdien ved ejerskifte. Disse forbedrede skøn vil indgå i udenrigshandelsstatistikken i det fremtidige offentliggørelser.